Personlig Autoritet

Personlig Autoritet - Beriger Dine Relationer

Artikel af Av Jesper Juul

Vi fødes på en måde med masser af personlig autoritet. Helt fra begyndelsen af vores samliv med andre giver vi med stor selvfølgelighed udtryk for vores ønsker, behov, grænser og allerede fra 4-måneders alderen også for vores sym- og antipatier.

Det er først senere, vi lærer at sætte spørgsmålstegn ved os selv, få dårlig samvittighed over vores ønsker og behov eller skyldfølelse over vores antipatier. Det er selvfølgelig ikke helt sandt. Vi gør bare det eneste vi kan fra naturens hånd og selv denne evne kan hurtigt mistes afhængig af, hvordan vores forældre spiller sammen med os.

For at kunne opbygge den nødvendige personlige autoritet er et minimum af selvfølelse nødvendigt. Her følger derfor en kort definition af selvfølelse:

Selvfølelse består af to komponenter:

1. hvor godt kender jeg mig selv – dvs. min indre og ydre adfærd, mine følelser, mine værdier og mine personlige grænser. Denne komponent udvikler sig hele livet – kun tempoet afhænger af hvordan mine omgivelser forholder sig til mig.

2. hvordan forholder jeg mig følelsesmæssigt og moralsk til det, jeg ved om mig selv. Denne komponent er helt afhængig af hvordan mine forældre og andre primære voksne forholder sig til mig. Børn samarbejder i fuld tillid til at deres forældre elsker dem og overtager derfor forældrenes holdninger til dem, uanset om de er præget af anerkendelse (det optimale), ris og ros, moralisering, fordømmelse, fysisk og psykisk vold.

En sund selvfølelse kendes på, at man har ”et nøgternt, nuanceret og accepterende forhold til sig selv – på godt og ondt” eller sagt på en anden måde : at man føler at man har lige så meget ret til at være her på jorden, sådan som man nu er, som alle andre mennesker.

Med lav selvfølelse følger ofte manglende respekt

Det ligger i opdragelsens historie, at mange voksne mennesker har meget lidt selvfølelse og dermed følger ofte manglende selvrespekt og evne til at tage sig selv alvorligt. Med det udgangspunkt er det selvfølgelig vanskeligt at få andre menneskers respekt og få dem til at tage én alvorligt. Det er her, vores forskellige roller har været vigtige som en slags kompensation + selvfølgelig den ret, der følger med visse roller, til at straffe og ydmyge de andre mennesker (børn såvel som voksne) som indtager mindre betydningsfulde (læs: magtfulde) roller.

Dette var en selvindlysende del af datidens patriarkalske magtstruktur både i samfundet og i familien og derfor var kvinder og børn selvfølgelig de naturlige ofre. Begge skulle helst ”ses men ikke høres”. Bl.a. derfor har kvinder og mødre stadig store vanskeligheder med at tage sig selv rigtigt alvorligt- specielt i kærlighedsrelationer – selv om de i mange familier har overtaget magten for længe siden og næsten totalt i de pædagogiske institutioner, hvor drenge til gengæld er blevet de nye ofre.

Hvordan får jeg mine barn til at holde op, så jeg kan få lidt luft?”

En mor kom til mig med følgende udsagn efter et foredrag jeg holdt i Østrig:
”Jeg har tre børn – en datter på fire og to sønner på seks og ni år. De konkurrerer konstant om min opmærksomhed og slås også indbyrdes om den. Min mand rejser meget og jeg arbejder femti procent og nu er jeg så slidt at jeg næsten ikke kan klare det mere. Hvordan får jeg mine barn til at holde op, så jeg kan få lidt luft?”

Jeg svarede, at hun måtte begynde at tage sig selv alvorligt – inklusive sine personlige behov, grænser og begrænsninger. Hun rystede opgivende på hovedet, hvorimod hendes bedste veninde, som sad ved siden af hende, nikkede ivrigt. Moren spurte da, hvad jeg ville foreslå og fik følgende svar:

”Når du kommer hjem i aften er klokken 23. Væk dine barn og be dem komme ind i dagligstuen. Når de er samlet, ser du dem i øjnene og siger følgende: Min kærlighed er min og jeg fordeler den, som 2 jeg selv vil! Min opmærksomhed er min og jeg fordeler den, som jeg vil. Min energi er min og jeg bruger den, som jeg selv vil! God nat og sov godt!”

Selv om mit forslag gav dyb mening for hende, var hun rystet. Er det ikke synd at vække dem? Hvad nu hvis de føler sig afvist? Hvad nu hvis de hader mig? Jamen, er det lov at være så egoistisk?

Jeg vidste, at jeg var oppe imod generationer af mødres undertrykkelse, selvundertrykkelse og helt skæve forståelse af, hvad kærlighed faktisk er og kunne bare opfordre hende til at overveje forslaget. To uger senere kom en mail med følgende tekst:

”Jeg vidste, at dit forslag var rigtigt men jeg havde så mange anfægtelser, at det varede en hel uge, før jeg tog mig sammen. Jeg vækkede dem ikke, men samlede dem lige inden den yngste skulle sove og sagde det, du foreslog. Først var de helt stille og så kom den ældste over og gav mig et stort, langt klem. De to andre fulgte trop og til min store overraskelse var vi alle lettede og lykkelige. Siden da er de meget mere hensynsfulde og lader mig endog få en halv time til at læse hver eftermiddag.”

En mor, der har butikken åben fireogtyve timer i døgnet og lider under det, er ikke troværdig. Hun har reduceret sig selv til en slags arketypisk rolle, som ingen har glæde af. Nu er hun fri til at lære sig selv at kende og kan dermed også give sine børn muligheden. Nu kan hun, som vi siger, ”træde i karakter” og gør hun ikke det, skal hendes børn nok presse hende igen.

”Vi gider ikke dit skuespil. Vi vil have den ægte vare!”

Mange af os må igennem tilsvarende kriser – i forhold til vores børn, partnere, venner, forældre eller vi må opleve at blive udbrændte på jobbet, før vi tager mod til os og finder ind til os selv og det, der virkelig er vigtigt. Når det sker, ændrer vi udstråling og andre mennesker forholder sig pludselig anderledes til os. Nu er første etage i den personlige autoritet bygget og så kommer de øvrige med langt mindre smerte og færre moralske skrupler.

Jeg har været denne proces igennem med utallige forældre, lærere, pædagoger, terapeuter og andre, der har oplevet sig selv som ofre for dominerende barn, krævende forældre, krænkende kollegaer eller kontrollerende mødre. Vores egne børn er altid de første, der udfordrer os til at tage os selv mere alvorligt. Det er deres egentlige gave til de mange af os, som aldrig blev anerkendt, aldrig fik lært at sige nej og i stedet gemte os bag rollerne, dyrkede vores ego i stedet for at blive os selv, tog os selv højtideligt i stedet for alvorligt og byttede kontakten og nærheden med magtudøvelse og fornærmethed.

Vi behøver hverken at være perfekte eller specielt flinke for at gøre os fortjent til vores egen eksistens – bare os selv. Det er det, vores børn – og de andres – forsøger at fortælle os, når vi oplever dem som mest umulige, mest irriterende og mest provokerende. ”Vi gider ikke dit skuespil, siger de. Vi vil have den ægte vare!” Ingen skal finde sig i at blive krænket – heller ikke af børn og unge – men ideen om, at vi kan få dem til at holde op uden at udvikle os som mennesker, er en illusion. Den tid er forbi, hvor vi kunne bygge vores lederskab på magt alene. Uanset om det er magten til at straffe eller til at belønne.

Dine børn har brug for sin personlige autoritet – måske endda mere end du selv oplever at have brug for den. Det er verdens bedste forebyggelse men også den vigtigste faktor i jeres relation, når det først er gået galt. Dertil kommer, at den vil berige dine øvrige relationer i takt med at den vokser. Det tog mig ca. femti år at lære men heldigvis er alle ikke ligeså tykhovedede som jeg.