Lone kæmper med at tage beslutninger, som, hun føler, går ud over hendes søn. Hun udskyder det igen og igen og overser, at hun dermed ikke lærer sit barn, at det er okay at sætte grænser og sige nej.
Samtalen gav Lone et afgørende nyt perspektiv og vækkede en ny bevidsthed. Det motiverede hende til at skabe forandringer, hvilket førte til en vigtig indsigt: “Det har vist mig, at jeg har mere potentiale i mig, end jeg tidligere har troet.”

Jesper Juul dykker ned i konfirmationstraditionen og giver inspiration til den der vil holde en tale der berør på dybet og tilgodeser en længsel.

Vil du opdrage selvstændige, selvhjulpne og tænksomme børn med en sund selvfølelse? Vil du at dit barn evner at også lytte til andre og drage nytte af deres viden og erfaring ? Vil du at dit barn vokser op og kan se forskel, træffe ansvarlige valg og vælge de rigtige mennesker at knytte sig til? Læs med 🦉

Opfølgning af tidligere indlæg om ligeværdighed og dets mulighed for at skabe kontakt og vækst når vi oplever konflikt. Denne gang dykke vi ned i, hvordan vi kan få øje på os selv i skabere af magtkampe og vende dem til kontaktskabende dialog der udvikler os i vores dag-til-dag interaktioner.

Ligeværdighed er en nødvendig kvalitet, som de voksne må tage ansvaret for at manifestere, hvis de ønsker frugtbare relationer til børn og unge. Der er heller ingen tvivl om, at børn har brug for voksent lederskab, hvis de skal kunne udvikle sig sundt eller afvikle selvdestruktiv adfærd. Ligeværdigheden stiller ikke spørgsmålstegn ved dette men påpeger en bestemt kvalitet i lederskabet.

For femten år siden stod vi, som forældre, overfor en ny udfordring: ”smart-telefonens” indtog i familielivet. I lyset af Jesper Juuls svar for 10 år siden, hvad kan vi lære? Hvad er der brug for at vi bliver bevidst om når vi ser på vores forældrelederskab?

Der er ingen eksperter der kan give dig opskriften på den ”rigtige” måde eller på, hvordan man får succes som par og familie. Dertil er der alt for mange faktorer i spil.
Samlivet er som livet – det kan ikke forebygges kun leves.

Vi ved dog en del om, hvad det betaler sig at være opmærksom på og bevidst om. Nogle af de mere generelle ting kan du læse om her.

Hvordan sætter vi grænser for vores børn på en måde, der skaber samarbejde snarere end konflikt?

Hvorfor er det så, at mange forældre og pædagoger kæmper med at få børn til at acceptere deres grænser? Det skyldes ofte nogle meget almindelige fænomener og den manglende respekt for andres grænser kommer aldrig fra barnet i første omgang. Det er altid de voksne, der begynder.

Forældres forskelligheder: Berigelse OG udfordring?

Vi forældre er sjældent ens, og det er en styrke. Men hvordan kan vi sikre, at vores forskelligheder gavner os, vores børn og deres udvikling i stedet for at skabe destruktive konflikter?

Denne artikel handler om forelskelse og kærlighed og om nødvendigheden af at udvikle sig som menneske for at kunne elske et andet menneske – barn eller voksen.

Tiden vi lever i har gjort os til forbrugere på godt og ondt. For mange er forbruget blevet et misbrug, som betyder at de oplever et ubehag eller kedsomhed så snart de ikke forbruger ydre stimuli i form af at “scrolle” på telefonen, film, serier, spil, musik, undervisning, pædagogik o.l.
Hvilken vigtig kvalitet er overset og går muligvis tabt hvis vi ikke vælger kortvarig ubehag?

At sige at børn og unge er ”uden empati” er ofte forkert og aldrig et udtryk for empati -lad os bryde denne skadelige praksis.

Børn er født med indfølingsevne og for at udvikle sin empati har de brug for tid og mange gode eksempler at lære fra, og med, i dagligdagen. Nogle få børn mister evnen til empati eller får den ødelagt og derfor mangler de også medfølelse. Disse børn kommer typisk fra to forskellige familier/miljøer og det hjælper dem ikke at få mere af det samme hvis vi vil give dem muligheden at få retablere deres naturlige sanser og evner.

I relationer mellem mennesker så kan en bestemt adfærd kun opretholdes så længe den anden part ”samarbejder” ved at opretholde sin adfærd. I samme øjeblik den ene part ændrer adfærd, ændres hele forholdet.
Er du kørt fast i relationen med din teenager så er ovenstående værdifuldt at reflektere over. Læs mere i artiklen for inspiration og refleksion.

Jo hurtigere vi kan komme til en erkendelse af, at det vi lærte i vores opvækstfamilie ikke er tilstrækkeligt til at skabe et kærligt samspil i vores nuværende familie jo hurtigere kan vi nå en spændende personlig udvikling og leve i parforhold, som tilstræber ligeværd og hvor vi kan være mere os selv og kunne blomstre.

Hvornår skal man gribe ind i konflikter mellem børnene spørger forældre, som enten er usikre, eller som har dårlige erfaringer med en bestemt måde at gøre det på. Få svar og vejledning i dette indlæg.

Mennesket er ikke et rationelt væsen; specielt ikke når vi er i konflikt med os selv eller hinanden. Børn lærer af vores eksempel. Hvordan gør far og mor, når de er i konflikt med hinanden, med os? Børnene er som altid det spejl, hvori vi ser os selv tydeligst, og de er som altid en inspiration til at se på vores egen måde at fungere på og til at forbedre denne.

Hvornår er børns appel om opmærksomhed udtryk for et velbegrundet eksistentielt behov og hvornår er det et usundt udtryk for at ville have applaus og være i centrum?

Børn er ikke stressede, hvis ikke hele familien også er det. Det betyder bl.a. at de indbyrdes relationer i familien udsættes for langvarig eller kronisk stress og så reagerer relationerne på samme måde som vores kroppe: de bryder helt eller delvist sammen, udvikler symptomer og forhindrer os i at leve det liv vi gerne ville.

Stress er på vej til at blive en folkesygdom, som også rammer småfolk. Sådan er samfundet blevet og det er vi alle medansvarlige for. Det gir ikke mening at udpege nogen som specielt skyldige, men vi skal nok begynde at se på, hvordan vi hver for sig kan tage et ansvar for at sætte en ny kurs. De

Børn reagerer som voksne på stress og af samme grund: der er opstået en kronisk ubalance mellem deres behov for at bevare deres personlige integritet og deres trang til at tilpasse sig forældrenes adfærd/omgivelsernes krav og forventninger. Når det sker over længere tid opstår en forudsigelig udvikling af signaler og symptomer.