Når samtaler ikke virker – og hvordan vi genopfinder dem

Holger går i 4. klasse.
Han er begyndt at komme hjem fra skole og er ked af det. Ofte fortæller han, at hans nye lærer skælder ham ud og kritiserer hans arbejde. Hans forældre tager hans udsagn alvorligt og taler med ham om, at han var meget glad for sin tidligere lærer, og at det måske tager lidt tid at vænne sig til den nye. Der går noget tid og det hjælper ikke. De beder om et møde med læreren.

Samtalen starter, som så mange andre, med forklaringer. Læreren taler om pædagogiske principper, forskellig elevtilgang og klassens samlede behov. Forældrene forsøger at beskrive, hvordan Holger oplever skoledagen – men det hele bliver lidt intellektuelt.

Indtil Holger selv beder om at sige noget. Han kigger op med blanke øjne og siger stille:

“Jeg bliver ked af det, når du kritiserer mig. Jeg vil gerne have, at du holder op, så jeg kan blive glad for at gå i skole igen.”

Så bliver der stille. Efter et øjebliks eftertænksomhed svarer læreren:

“Jeg er ked af at høre, at det er sådan, du har det, Holger. Jeg har aldrig tænkt over, at jeg kritiserer dig, men nu skal jeg nok tænke over det.”

Dette svar ændrer noget. Ikke bare i relationen mellem lærer og familien – men i Holgers oplevelse af sig selv og af voksne i fremtiden.

Når samtaler mislykkes – og hvem der mærker det

Erfaring viser, at op mod 75 % af de vigtige og nødvendige samtaler mellem forældre og fagfolk ikke fører til kontakt, samarbejde eller ændring. Det gælder både skole-hjem-samtaler, møder i dagtilbud og samtaler med fagpersoner i systemet.

Og i stedet for at spørge “hvordan kan vi gøre det bedre?”, hører vi alt for ofte stemmer i medier og debatspalter, der dømmer og kritiserer forældre: “Nutidens forældre klynker for meget”, “Forældre skal ikke blande sig i pædagogikken”, “De brokker sig i stedet for at tage ansvar.”

Men hvad nu, hvis det ikke handler om klynk eller at finde syndebukke – men om kontakt? Hvad nu, hvis den stigende frustration blot er et symptom på, at samtalen ikke virker? At forældrene ikke oplever sig mødt, og at fagpersonerne føler sig udsatte og alene med opgaven?

Fra ekspertrolle til medskabelse

I den traditionelle model havde fagpersonen rollen som ekspert. Her var opgaven at rådgive, vejlede, forklare og planlægge. Professionen bestemmer indholdet og rammen, og der forventedes, at forældre (og børn) lyttede, tog imod og samarbejdede.

Men som den amerikanske terapeut og forsker Harlene Anderson har beskrevet det, så skaber denne rollefordeling ofte afstand i stedet for samarbejde. Når vi på forhånd placerer én som den, der ved, og én som den, der skal lære, opstår et ulige forhold, hvor de vigtige samtaler hurtigt reduceres til monolog eller defensiv dialog.

Anderson foreslår i stedet en postmoderne forståelsesramme, hvor fagpersonen træder ind som samarbejdspartner fremfor specialist. En, der er villig til at være i det ukendte, lytte nysgerrigt og undersøge sammen med forældre og børn: Hvad handler det her egentlig om – set fra deres perspektiv?

Måske befinder vi os et sted midt imellem disse to, med nogle der er over på den anden side, mange der stadig står tilbage i det gamle og andre, der er på vej. Forandring tager tid – og vi kunne ønske, at opgøret med den klassiske ekspertrolle gik lidt hurtigere.

Den amerikanske forsker Donald A. Schön sammenligner to faglige identiteter:

Eksperten: “Jeg formodes at vide og må påstå det, uanset om jeg er sikker eller ej.”
Den reflekterende praktiker: “Jeg formodes at vide, men jeg er ikke den eneste i situationen, der besidder relevant og vigtig viden. Min usikkerhed kan være en kilde til læring – for både klienten og mig selv.”

Når fagpersonen tør stå i det uvisse og undersøgende – i stedet for at reagere med forklaringer og løsninger – opstår en ny type samtale. En relation, hvor viden deles, og løsninger skabes sammen. Samtalen, der kan gøre os klogere – sammen.

“Ingen er eksperter i barnets liv – set indefra”

Jesper Juul og Helle Jensen satte præcise ord på denne tilgang, da de skrev:

“Når forældre og fagfolk mødes i en problemorienteret samtale, er situationen netop den, at ingen er eksperter i det, parterne er kommet sammen om: barnets liv – set indefra.”

Fagpersoner har stor viden om pædagogik, undervisning, barnets sociale og intellektuelle funktionsniveau i institutionen samt nogle generelle ting om børns udvikling. Forældre har viden om netop deres eget barns udvikling, historie, og måde at være til stede på i familien og i fritiden. Og barnet selv – ja, det er faktisk den, der ved mest om sig selv. Problemet er bare, at barnet ofte ikke kan udtrykke det i et sprog, som de voksne kan forstå eller vil acceptere som “gyldigt”.

Når vi lukker ørerne for det barnlige sprog – krop, følelser, modstand, stilhed – mister vi kontakten. Og uden kontakt mister vi forståelsen. Derfor må samtalen mellem forældre, fagpersoner og børn bygge på noget andet end ekspertviden: nysgerrighed, medansvar og respekt.

Når værtskabet for mødet er professionelt

Forældresamarbejde i skoler og dagtilbud er ikke et demokrati – det er ikke forældrene, der bestemmer metoder og fagindhold med flertalsafstemning. Men det er heller ikke et monologrum.

Det er et møde mellem de vigtigste voksne i barnets liv. Et møde, hvor fagpersonen har værtskabet – og dermed ansvaret for at skabe et rum, hvor det er trygt at dele og muligt at lytte. Når fagpersonen tager det ansvar, bliver det muligt at opbygge relationen – ikke bare til forældrene, men også til barnet, som vil mærke, at de voksne arbejder sammen, og ikke mod hinanden.

Det begynder i det små

Ofte skal der ikke mere end én sætning til for at ændre en stemning.
Et “Tak fordi du siger det – det gør indtryk på mig.”
Et “Hvordan ser det ud fra jeres perspektiv?”
Eller som Holgers lærer sagde:

“Jeg har aldrig tænkt over det. Men nu vil jeg gøre det.”

Disse små sætninger bygger bro – og baner vej for store skift.

Vil du lære mere?

I Family-Lab Danmarks uddannelse til Diplomeret Familievejleder lærer du at arbejde professionelt med netop denne form for relationel samtale – og du får udviklet din relationskompetence. Du lærer at:

• Lytte bag om modstand og forstå det usagte

• Gå fra ekspertrolle til medskabende samtalepartner

• Konkrete måder til at styrke relationen mellem forældre og børn

• Praktiske værktøj til at holde kurser og forældresamtaler med tydelighed og varme

🎓 Næste hold starter august 2025 – og du kan stadig nå at sikre din plads.

🔗 Læs mere om uddannelsen og tilmeld dig her

Vil du hellere tage en snak først?
📩 Skriv til mig – så finder vi en tid til en digital kaffe.
Ulrika Færch
Family-Lab Danmark